Landsholdsspiller forlænger med topklub i Bundesligaen
Den danske håndboldspiller Aaron Mensing har forlænget sin kontrakt med den tyske Bundesliga-klub MT Melsungen. Klubben annoncerede nyheden mandag på deres officielle Instagram-profil med stor begejstring: "Good News: Aaron BLEIBT!", lyder det i opslaget.
Mensing, der spiller i bagkæden, har valgt at forlænge sin aftale med yderligere to år. Det betyder, at han nu er på kontrakt i klubben frem til mindst 2028. Forlængelsen bliver modtaget med stor glæde i klubben, som skriver:
"Vi glæder os til de kommende sæsoner med dig, Aaron!"
Den hårdtskydende dansker blev desværre slemt skadet sent i den forgangne sæson og måtte se de sidste og afgørende Bundesliga-kampe fra sidelinjen. MT Melsungen var sæsonens helt store overraskelse og deltog i mesterskabskampen helt frem til de afsluttende runder. Klubben sluttede på en flot tredjeplads, hvilket sikrer adgang til europæisk håndbold i den kommende sæson for både Mensing og Melsungen.