Mads Hoxer: Det er ikke i nærheden af at være godt nok
”VI SEJLER OP AD ÅEN, SEJLER NEDAD IGEN. DET VAR VEL NOK EN DEJLIG SANG, DEN MÅ VI HA´ENDNU ENGANG”!
Sådan lød det gentagende gange lørdag aften, da det danske herrelandshold sikrede sig en sejr over USA ved VM-slutrunden i Sverige og Polen.
I en total udsolgt Malmø Arena gjorde amerikanerne alt hvad de kunne for at drille de danske favoritter, men danskerne viste sig som for stor en mundfuld.
Danmark vandt opgøret med 33-24 efter en pauseføring på 18-10.
LÆS OGSÅ: Kampreferat: Ikke imponerende dansk spil ender alligevel i sikker sejr
Se kampen i tal herunder:
Danmark: Lukas Jørgensen 8, Magnus Landin 6, Jacob Tandrup Holm 4, Michael Damgaard Nielsen 4, Mathias Gidsel 4, Emil M. Jakobsen 2, Hans Lindberg 2, Mads Mensah Larsen 1, Simon Hald Jensen 1, Mads Hoxer Hangaard 1.
USA: Samuel Hoddersen 5, Patrick Hueter 4, Ian Hueter 3, Aboubakar Fofana 3, Alexandre Chan Blanco 3, Sean Corning 2, Andrew Donlin 2, Nikolas Zarikos 1, Amar Amitovic 1.
Mads Hoxer fik chancen fra starten og fik 40 minutter på banen inden han blev skiftet ud. Han var skuffet over egen præstation.
”Jeg er skuffet over mig selv. Det er ikke i nærheden af at være godt nok – så lige nu er det bare skuffelse og ærgrelse, men jeg er glad for, at vi vinder”, sagde Madx Hoxer til DR 1 efter kampen.
Danmark spiller mandag aften deres sidste kamp i mellemrunden, hvor Egypten venter i den direkte plads om gruppens førsteplads.