Tatovering har særlig betydning for dansk stjerne
Emil Jakobsen har flere tatoveringer på kroppen, og særligt en af dem er meget vigtig for ham.
Det meste handler om håndbold, når de danske stjerner bliver interviewet i forbindelse med VM-slutrunden i Sverige og Polen. Nogle gange går det dog også i andre og mere private retninger.
Eksempelvis faldt snakken på tatoveringer, da Emil Jakobsen gav et interview til Billed-Bladet. Den danske profil har flere tatoveringer på kroppen, og der er særligt en, han fremhæver:
“Jeg har én, der betyder noget, og det er min sommerfugl. Den er for min farfar. Han døde for seks-syv år siden,” siger Emil Jakobsen til Billed-Bladet.
Emil Jakobsen siger i interviewet, at de er meget tætte i hans familie og altid har været det. Det er med til at gøre sommerfuglen helt særlig.