LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Aalborg-boss forklarer profilens mystiske fravær

Thomas Arnoldsen stod på holdkortet søndag aften, men da Aalborg Håndbold gik på banen mod Skjern, var det pludselig uden den unge profil.

Forklaringen kom kort efter slutfløjtet, hvor direktør Jan Larsen fra Aalborg Håndbold kunne berolige klubbens fans:

»Han er syg, så han var ikke i stand til at spille, og så er det bedre, at han kommer hjem og slapper af,« forklarede Jan Larsen til TV 2 Nord.

Dermed er der ikke tale om en ny langvarig pause til Arnoldsen, der tidligere på sæsonen var ude med behov for både fysisk og psykisk ro. Fraværet af både Arnoldsen og Sander Sagosen, der heller ikke spillede søndag, understreger dog, at skader og sygdom har plaget Aalborg voldsomt denne sæson. Trods udfordringerne formåede Aalborg alligevel at besejre Skjern.

Onsdag møder Aalborg Mors-Thy i den sidste kamp i slutspillet, før første semifinale mod TTH Holstebro venter på søndag.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder