Aalborg Håndbold kommer på besøg: Gratis billetter til håndboldfest
KIF Kolding møder de dobbelte mestre fra Aalborg Håndbold i Santander Cup.
Der venter et håndboldbrag i Sydbank Arena, når KIF Kolding onsdag den 1. oktober får besøg af de regerende danske mestre og pokalmestre fra Aalborg Håndbold i 1/8-finalen af Santander Cup.
I KIF ser man med stor forventning frem til denne særlige aften, hvor nogle af landets største profiler løber på banen. Og takket være en række af klubbens partnere kan alle tilskuere opleve kampen helt gratis.
Billetsystemet åbner torsdag den 11. september kl. 10.00 på klubbens hjemmeside, hvor man kan sikre sig sin billet gratis. Klubben skriver desuden, at sæsonkortholdere naturligvis beholder deres faste pladser.