LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Alarm i Bundesliga-klub: Skal skaffe over 40 millioner kroner

Sportsligt går det forrygende for Julian Köster og VfL Gummersbach, der ligger nummer tre i Bundesligaen – kun to point efter Kiel.

Men bag kulissen er økonomien presset. Ifølge Bild arbejder klubben på at skaffe seks millioner euro gennem en kapitaludvidelse for at styrke økonomien og sikre fortsat sportslig vækst.

Formålet er ifølge et internt dokument at kunne "nå top 3 i Bundesligaen og vinde titler", men præsentationen afslører også et vist tidspres. Klubben skal nemlig reducere sit negative egenkapital på 3,5 millioner euro inden 31. december for at undgå mulige sanktioner fra ligaen.

Direktør Christoph Schindler afviser dog, at situationen er kritisk:
"Der er ingen grund til bekymring. Vi leder efter investorer, fordi vi ønsker at udvide vores vækst med ekstra midler," siger han til Sport Bild.

Den tidligere storklub, der fire gange har været tæt på konkurs i 1990’erne og 2000’erne, kæmper stadig med restgæld fra fortiden. Ifølge Schindler betaler klubben stadig over en halv million euro årligt i renter og afdrag, men arbejder på at nedbringe gælden.

HBL-direktør Frank Bohmann beroliger samtidig fansene:
"Der er aktuelt ingen likviditetsproblemer hos Gummersbach eller andre klubber, der truer driften," siger han.

For Gummersbach handler jagten på kapital dog også om fremtiden. Klubben ønsker at kunne beholde profiler som landsholdsspilleren Julian Köster, der i 2026 skifter til Kiel. Nye investeringer skal sikre, at VfL kan tage det næste skridt – både sportsligt og økonomisk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder