LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Berlin-træner om Final4-lodtrækning: Vi vil være overraskelsen

Fredag blev der trukket lod til Final4-stævnet i Champions League, hvor Füchse Berlin møder franske HBC Nantes i semifinalen den 14. juni i Köln.

Füchse-træner Jaron Siewert ser med stor spænding frem mod semifinalen mod Nantes – en modstander, som klubben tidligere har mødt i europæiske knockout-kampe.

“Det er en modstander, vi kender godt. De seneste år har vi haft fornøjelsen af flere gange at møde Nantes i knockout-kampe – senest sidste år, hvor vi slog dem på vej mod Final4 i Hamburg,” siger Siewert til Füchse Berlins hjemmeside.

Han understreger dog, at Nantes er en svær modstander fyldt med profiler, og at det bliver håndbold på absolut højeste niveau, der venter.

“Det er selvfølgelig en meget stærk modstander, der har mange landsholdsspillere i truppen. Lodtrækningen giver os en kamp på verdensklasseniveau, men vi vil gøre alt for at holde drømmen i live. Alt kan ske ved sådan en Final4-weekend. Det har vi set mange gange, og vi vil gøre alt for at være den store overraskelse,” lyder det optimistisk fra Jaron Siewert.

Den anden semifinale står mellem FC Barcelona og SC Magdeburg.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder