Bizarre billeder midt under mesterskabskamp
Lørdag aften kogte det ikke kun på banen, men også på bænken, da Ferencváros måtte se sig besejret af ærkerivalerne fra Györ.
Et opsigtsvækkende optrin udspillede sig, da den danske cheftræner Allan Heine og den serbiske stregspiller Dragana Cvijic tilsyneladende røg i verbalt infight midt under kampen – et sammenstød, der ikke gik ubemærket hen blandt tilskuere og tv-kameraer.
Vi har efterfølgende fået en kommentar fra Allan Heine:
- Det er en situation der bliver håndteret internt. Dragana og jeg ville begge gerne vinde og delte ikke lige holdning på det givne tidspunkt, siger Allan Heine til Europamester.dk.
Videoen, er fra dette link, blevet set over 700.000 gange:
Ferencvaros første 13-14 efter første halvleg men gik efter pausen fuldstændig kolde og endte med at tabe 32-24 i en kamp, der ligner at have afgjort det ungarske mesterskab.
Ekspert Lars Rasmussen kommenterer de usædvanlige billeder:
- Det er aldrig kønt at se sådan noget. Der er altid følelser i spil, og det skal der være – men det her er ikke bare et skænderi, det er et synligt opgør mellem træner og en nøglespiller midt i en altafgørende kamp. Det kan ryste fundamentet, siger Rasmussen til Europamester.dk uddyber:
- For det her nederlag gør ondt. Ikke kun på stillingen, men på selve selvforståelsen i Ferencváros. Og i et rivalopgør som mod Györ bliver det hele bare forstørret.