Bojana Popovic holder med de danske hold i Champions League
Bojana Popovic var med for Viborg HK, der som det sidste danske hold vandt Champions League tilbage i 2010. 15 år senere har Danmark de bedste forudsætninger for at hive det prestigefyldte trofæ med hjem til landet i nord igen efter over et årtis tørke.
Efter at have spillet i Danmark i en årrække har den montenegrinske legende en forkærlighed for Danmark. Popovic håber at et af de danske hold trækker Champions League-trofæet med hjem til Danmark.
“Det er 15 år siden, der er sidst var et dansk hold, der vandt. I år har Danmark to hold med i Final4, og jeg synes, de har en chance. Jeg ved ikke, hvem der tager den, men jeg håber, at der efter femten år igen er et dansk hold, der kommer igen og tager den Champions League-pokal. Det kunne vare sjovt, hvis vi får en dansk finale, og de har begge to en chance. De skal bare spille deres bedste håndbold. Det har de vist mange gange, så det skal de "bare" gøre en gang til" siger Bojana Popovic til TV2 Sport.
Team Esbjerg møder ungarske Györ i den ene semifinale-kamp, mens Odense Håndbold møder franske Metz i den anden Final4 semifinale.