Bundesligaklub tager på "winter-tour" og møder to danske hold
Efter en kort vinterpause er klubben tilbage med en intensiv træningsplan og en række testkampe på deres "winter-tour", der skal optimere holdet til en stærk start på forårssæsonen. Blandt højdepunkterne er kampe mod to danske hold.
Den 31. januar møder TBV Lemgo Lippe den danske klub TMS Ringsted i Brackwede Gymnasium i Bielefeld. Kampen markerer starten på Winter Camp 2025. Dagen efter, den 1. februar, fortsætter TBV deres danskermøde, når de i Herzebrock tørner ud mod Ribe-Esbjerg HH. Begge kampe giver Lemgo mulighed for at teste deres form.
På trods af, at seks af holdets profiler er optaget af VM-deltagelse, ser TBV Lemgo Lippe frem til de kommende kampe og håber at bruge erfaringerne fra deres "winter-tour" til at styrke holdets sammenspil. For fans af de danske hold bliver kampene en unik mulighed for at se to danske hold måle sig mod en af Tysklands bedste klubber.
Bundesligaen starter op igen for TBV Lemgo den 10. februar, hvor de tager imod Eisenach.