Dansk keeper skifter til Veszprém med øjeblikkelig virkning
Den ungarske storklub, Veszprém, har hentet dansk forstærkning til klubben.
De har nemlig sikret sig den danske keeper, Mike Jensen, som kommer til klubben fra Benfica.
Han skifter ikke til sommer, da han allerede fra 1. februar trækker Veszprém-trøjen over hovedet.
Mike Jensen har underskrevet en aftale indtil sommeren 2026 med den ungarske storklub.
Den danske keeper har i sin karriere vundet blandt andet Champions League med SC Magdeburg.