LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Nedim Remili efter sejren mod DK: "Vi tog denne kamp i den rigtige retning"

Et stærkt spillende franske landshold kunne igår hive en sejr hjem på et enkelt mål mod de danske verdensmestre

Det franske landshold kunne igår byde de danske landsholdsspillere velkommen i en propfyldt LDLC Arena i Lyon, hvor hele 10.500 franske fans lagde rammerne for en fremragende stemning. 

Det var heller ikke til at se, at kampen på sin vis var uden den helt store betydning, da specielt det franske landshold havde noget, de gerne ville vise de franske fans efter deres skuffende præstation ved de Olympiske Lege i Paris. 

“Vi tog denne kamp i den rigtige retning, vi ville vise et godt ansigt, og vi ønskede ikke, at denne uge skulle være ubrugelig” fortæller den franske bagspiller Nadim Remili på det franske håndboldforbunds hjemmeside. 

Den franske bagspiller roser derudover sit hold efter aftenens sejr mod det danske landshold: 

“Vores hold har mange stærke sider, i aften ville vi vise noget andet. Drengene på dette hold har så meget alsidighed, at vi er nødt til at bruge dem klogt, og i aften virkede det for os” 

Samtidig sender han lovpriser afsted til alle de fremmødte franske fans, som havde fundet frem til aftenens opgør i Lyon. 

"Det var en fantastisk kamp, ​​det var længe siden vi har været i Lyon, før kampen mod USA for et par måneder siden, og igen denne aften var publikum fantastisk" 

Nadim Remili som til daglig spiller i den ungarske storklub Vesprem, blev delt topscorer i gårsdagens kamp med syv scoringer. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder