LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

V. Jensen

Kommende HØJ Elite målvogter ønsker at smide Aalborg af tronen

HØJ Elite kunne for få dage siden præsenterer den tyske landsholdsmålvogter Till Klimpke til truppen fra den kommende sæson

HØJ Elites herretrup ligger i øjeblikket på en førsteplads i den danske 1. division, og kan med få kampe igen begynde at ane den direkte oprykning til den danske håndboldliga. 

Klubben har foruden den nye tyske landsholdsmålvogter Till Klimpke også hentet den svenske stjerne Hampus Wanne til klubben fra den europæiske topklub Barcelona. 

Den 26-årige målvogter har i hele hans karriere spillet for den tyske Bundesligaklub HSG Wetzlar, men har længe haft et ønske om at komme til udlandet og spille: 

“Det har været en meget lang proces, og jeg har ønsket at forlade HSG på et tidspunkt og komme ud af reden i meget lang tid” udtalte han til det tyske medie Dyn i optakten til weekendens opgør mod Füchse Berlin. 

Det er heller ingen hemmelighed at den sjællandske klub har store ambitioner, noget som den tyske målvogter også ser frem til at være en del af. 

“Vi forsøger at etablere os direkte i den nye liga - hvis vi rykker op - og ønsker at detronisere Aalborg så hurtigt som muligt” siger den tyske målvogter ligeledes til Dyn. 

Der er fire spillerunder tilbage i den danske 1. division, hvor HØJ Elite i øjeblikket ligger på en førsteplads med et enkelt point ned til Aarhus Håndbold Herrer og tre point ned til Skive fH. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder