Dansk reserve forlader landsholdslejren
29-årige Holm er i samråd med sin egen klub, Paris Saint-Germain, og den danske landstræner, kommet frem til, at det vil være mere værdifuldt for ham, at træne hjemme i Paris:
“Jeg har vurderet, at alle er fit for fight, og Jacob er standby. Han har været med og er klar, hvis det uheldige skulle være ude. Jacob er også i en situation i Paris, hvor han har brug for at komme ind og få noget træning og tilkæmpet sig noget spilletid. Så er det bedre, at han kommer hjem og får forberedt sig i sin klub frem til anden halvdel af sæsonen,” fortæller Nikolaj Jacobsen til TV2 Sport.
Jacob Holm har dermed forladt landsholdslejren, men er stadig reserve sammen med Henrik Møllgaard, der foreløbigt bliver i lejren. Det er samtidig muligt, at Kevin Møller inden længe forlader holdet, idet hans kone kan føde parrets andet barn, når som helst.