LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Esben

Dansk topklub har gjort et kæmpe transferscoop

Skjern har vist stor forudseenhed med ny signing.

Da det kom frem, at Skjern havde skrevet kontrakt med Jon Lindenchrone Andersen, virkede det allerede som en god og solid forstærkning.

Men siden da har han spillet fantastisk, og nu viser det sig, at Skjern har hentet en spiller, der er tæt på top 10 på Bundesligaens topscorerliste og afgør de helt store kampe i verdens bedste liga.

Senest scorede han hele 12 gange og var kampens store stjerne, da hans klub slog Flensburg – og alle de danske landsholdsstjerner – sikkert, ovenikøbet i Flensburg.

Meget mere om den kamp.

Lad os se lidt nærmere på Jon, som flere måske ikke kender lige så godt som dem, vi ser på landsholdet.

Jon Lindenchrone Andersen, er fra Nørre Snede og spiller højre back.
(Vi havde først skrevet venstre back ved en fejl, det beklager vi)

Efter at have startet sin professionelle rejse hos GOG Håndbold, hvor han debuterede i 2016, søgte han mere spilletid og skiftede til SønderjyskE Håndbold i 2019. Her imponerede han og blev en nøglespiller, hvilket banede vejen for hans overgang til den tyske Bundesliga med Frisch Auf Göppingen i 2021.

I Göppingen fortsatte Andersen sin positive udvikling og hans præstationer tiltrak opmærksomhed, i 2023 skiftede han til Rhein-Neckar Löwen. 

Andersens præstationer har ikke kun imponeret på banen, men også blandt fans og eksperter. I vores Facebook-gruppe "Håndbold Snak med HBOLD" her udtrykker flere medlemmer deres begejstring over hans udvikling. 

En bruger bemærker: "Fantastisk... Jon Lindenchrone Andersen nærmer sig top ti målscorer i Bundesligaen. Han scorede 12 mål i dag... 

Fra at være lidt marginal spiller, er han nu den bærende spiller for Rhein-Neckar... Vild forandring med ham på det seneste. Nu på 141 mål." En anden tilføjer: “Ja han har virkeligt udviklet sit spil i denne sæson både som målscorer og assist spiller… Bliver spændende at se ham i den danske liga.”

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder