LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Emilie Munkø Lindholdt

Den komplette Flensburg-Handewitt trup er nu samlet igen

Alle OL-deltagere er nu vendt tilbage til Flensburg-Handewitt. De kom hjem med seks medaljer, hvoraf de fem er af guld. Glæden var stor og selvom det kun er fem dage siden OL-finalen blev spillet, var blikket alligevel rettet mod den næste opgave; sæsonopstarten i klubben.

SG Flensburg-Handewitt har haft mange spillere med til OL, men nu er truppen endelig komplet igen. Ved samlingen var de danske spillere i stort fokus, fordi de har været en del af den mest overbevisende OL-finalesejr nogensinde, men også Johannes Golla - der har vundet den første  olympiske medalje til Tyskland i 20 år - kunne stolt vise sin sølvmedalje frem. Den tyske stregspiller lagde dog ikke skjul på, at selvom resultatet var flot, så var det store kollaps mod Danmark i finalen, svært at sluge: 

"Spanierne fejrede bronze, mens vi var totalt skuffede. Dag for dag vokser stoltheden dog, især fordi dette tyske landshold lover en god fremtid," siger Golla til klubbens hjemmeside.  

Nu er OL overstået og spillernes fokus ligger på sæsonen:

"Vi har nu alle en ny opgave, og drømmen er nu det tyske mesterskab," fortæller Simon Pytlick . 

Og holdet er også kommet igang, for der er kun tre uger til sæsonen skydes igang. Forberedelserne består af træning og deltagelse i Jacob Cement Cup, hvor SG Flensburg-Handewitt spiller mod SønderjyskE og GOG. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder