LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Aalborg-direktør raser: Vi kan ikke stå her og ligne amatører

Uroen omkring regler og kommunikation hos DanskHåndbold har nu fået Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen, til at reagere skarpt.

Til TV 2 Sport siger han, at ansvaret for elitehåndbolden bør flyttes væk fra DanskHåndbold og over til Divisionsforeningen.

“For håndboldens skyld, synes jeg, at tiden er kommet. Vi kan ikke stå her og ligne amatører fra dag til dag hele tiden. Det, tror jeg, at vi kan ændre på ved at have meget mere fokus på de enkelte ting,” lyder den klare udmelding fra Jan Larsen til TV 2 Sport.

Udtalelsen kommer efter, at DanskHåndbold har erkendt en stor fejl, hvor Ikast Håndbold blev snydt for en Champions League-plads, der i stedet gik til Odense. Fejlen fik Ikast-direktør Daniel Grønhøj til at kalde sagen en "skandale". 

Sideløbende med det kører sagen med, at Skjern mener de har ret til at søge Champions League-wildcard, hvis de taber DM-finalen til Aalborg, hvor DanskHåndbold på den anden side er af en anden opfattelse.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder