En dør på klem til ungdommen?
Allerede til efteråret kan flere af spillerne fra de nylige ungdomsverdensmesterskaber få chancen for at træne med A-landsholdet.
"Jeg har set alle kampene med de ungarske ungdomslandshold, for det er vigtigt for mig at vide, hvor potentialet ligger. Flere spillere fra både U21 og U19 viste, at de forstår spillet og kan udføre det taktisk på et højt niveau," siger Rodríguez ifølge Nemzeti Sport.
Han peger på, at resultaterne til ungdoms-VM ikke nødvendigvis viser udviklingen, men at de tætte kampe og den høje intensitet er afgørende erfaringer. "Der er masser af potentiale i de her spillere, og jeg håber, at udviklingen fortsætter. Måske ser vi allerede nogle af dem til landsholdets samlinger i efteråret."
Samtidig retter Rodríguez blikket mod den hjemlige liga, hvor han forventer et tæt kapløb. "Veszprém og Szeged kommer til at ligge meget højt, men også Tatabánya, Győr, Balatonfüred og Csurgó ser stærke ud. Mange hold kan gøre livet svært for favoritterne på hjemmebane."
Også de mange profiler i udlandet skal følges tæt. Spillere i Polen, Tyskland, Frankrig, Spanien og Rumænien udgør en stor del af truppen, og landstræneren understreger, at han vil holde øje med deres udvikling frem mod udtagelsen i oktober.
Efter en sommer med sjælden ro ser Rodríguez frem mod den nye sæson. "Når vi mødes i oktober, skal jeg vide præcis, hvordan hver enkelt spiller står. Jeg glæder mig til sæsonstarten."