XXL-kontrakter præger håndbolden – med danske verdensmestre iblandt
Pytlick er blandt andet sikret til 2030 mens Gidsel, Jakobsen og Saugstrup er til 2029.
Langtidskontrakter er blevet en markant tendens i international håndbold, hvor flere profiler allerede har deres fremtid sikret ind i 2030’erne.
Senest har SG Flensburg-Handewitts unge talent Marko Grgic skrevet under til 2029, mens hans kommende holdkammerat Johannes Golla fra 2026 er bundet til MT Melsungen helt til 2031. Dermed er den tyske landsholdsanfører blandt de spillere med de længste aftaler i sporten.
Også andre profiler har forlænget markant. TBV Lemgos Tim Suton og den danske verdensmester Simon Pytlick (Flensburg) har kontrakter til 2030, ligesom Julian Köster, der fra 2026 tiltræder i THW Kiel. Den franske stjerne Ludovic Fabregas har samtidig skrevet under på en aftale, der holder ham i FC Barcelona til 2030.
En række stjerner er bundet til 2029, heriblandt Danmarks Mathias Gidsel (Füchse Berlin), Emil Jakobsen (Flensburg), Magnus Saugstrup (Magdeburg) og Sander Sagosen (Aalborg Håndbold). Det skriver Handball-World.
De lange kontrakter
2031
Johannes Golla (fra 2026 i MT Melsungen)
2030
Tim Suton (TBV Lemgo Lippe)
Simon Pytlick (SG Flensburg-Handewitt)
Julian Köster (fra 2026 i THW Kiel)
Ludovic Fabregas (FC Barcelona)
2029
Mathias Gidsel (Füchse Berlin)
Emil Jakobsen (SG Flensburg-Handewitt)
Magnus Saugstrup (SC Magdeburg)
Sander Sagosen (Aalborg Håndbold)
Marko Grgic (SG Flensburg-Handewitt)
Ivan Martinovic & Lukas Jörgensen (fra 2026 i Telekom Veszprém)