LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

OL-drøm i USA braser: Det er så uprofessionelt

Den tidligere Aalborg- og norske landsholdstræner, Robert Hedin, har pludseligt sagt op som landstræner for USA's håndboldlandshold.

Det sker i protest mod, hvad han kalder ekstrem uprofessionalisme i det amerikanske håndboldforbund.

“Jeg ville gerne være fortsat, men jeg har gjort det her gratis i syv år. Nu får det være nok,” siger Hedin i et opsigtsvækkende interview med norske Dagbladet.

Robert Hedin har siden 2018 arbejdet på at gøre USA's landshold konkurrencedygtigt frem mod OL på hjemmebane i Los Angeles i 2028. Men ifølge Hedin har det amerikanske forbund brudt løfter om økonomisk støtte gentagne gange. Spillerne og han selv har måtte dække rejseudgifter til flere samlinger.

“Vi må ordne alt selv. Vi blev lovet penge, men ingenting sker. Det er så uprofessionelt, at det ikke er til at fatte,” siger Robert Hedin.

Svenskeren håber, at hans pludselige afgang bliver en »vækker« for det amerikanske forbund.

“De må have professionelle folk på alle niveauer, ellers kommer det aldrig til at fungere.”

USA er automatisk kvalificeret til OL i Los Angeles i 2028, men hvad der sker derefter, er ifølge Hedin usikkert.

Dagbladet har forsøgt at få en kommentar fra det amerikanske håndboldforbund, men uden resultat.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder