LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Efter skade: Lauge forventer at være tilbage for BSH

Efter et par dages ufrivillig pause er Rasmus Lauge tilbage i fuld træning hos Bjerringbro-Silkeborg og klar til onsdagens opgør mod Skjern. Et stræk i lysken holdt ham ude af landsholdets to seneste testkampe, men nu melder den rutinerede bagspiller alt i orden.

Den 34-årige midtjyde fik kun spillet den første test mod Norge, inden han måtte trække stikket for at undgå yderligere problemer. Tirsdag var han tilbage i håndboldskoene, da BSH-truppen trænede i Voel Hallen.

"Det var første gang, jeg var i håndboldtøjet siden Norge, og det gik okay. Jeg tænker i hvert fald, at jeg er klar til at bidrage i et vist omfang, og så håber jeg kun, det bliver bedre derfra," siger Rasmus Lauge til Midtjyllands Avis.

Han føler, at situationen blev grebet i tide, før skaden udviklede sig.

"Det begyndte at spænde op, men jeg mærkede heldigvis ikke noget, der poppede eller sprang, så på den måde var det super," siger BSH-stjernen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder