EHF hylder Emil Nielsen før Final4: Kongen af de afgørende redninger
I den kommende weekend spilles det prestigefulde Final4-stævne i Champions League i Köln, hvor Europas bedste klubhold skal kæmpe om trofæet. Allerede inden kampene er fløjtet i gang, er der store forventninger til den danske målmand Emil Nielsen.
På det sociale medie X har den europæiske håndboldorganisation, EHF, lagt en video op med en tidligere afgørende strafferedning mod Magdeburg, og roser her danskeren med store ord:
“King of clutch! Emil Nielsen always delivered in Cologne. Best goalkeeper of the #ehffinal4?” lyder det fra EHF på X.
Dermed er scenen sat for Emil Nielsen, der i weekenden skal forsøge at leve op til forventningerne og endnu en gang vise sit store format på den største europæiske håndboldscene.