Ikast jagter top-4: Forventer hård dyst mod Podravka i CL
Midtjyderne kan med en sejr rykke op i top fire i gruppen. I øjeblikket befinder Ikast sig på femtepladsen, men et nyt resultat mod Podravka kan ændre billedet markant.
Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen i Ikast, slap hjemmeholdet afsted med en sejr på 36-30. Her leverede Julie Scaglione en fremragende indsats med hele 12 fuldtræffere.
Claus Mogensen forventer dog, at Podravka kommer med et helt andet udtryk denne gang.
”Det er sidste kamp inden en længere pause, så vi er meget motiverede for at komme på deres hjemmebane og sikre os en sejr. Kan vi det, vil vi også ligge godt placeret i stillingen, inden Champions League-turneringen også holder pause. Men jeg forventer en svær kamp, for jeg tror, de tog herfra med en følelse af, at det kunne præstere bedre end de gjorde, så jeg forventer en hård kamp," siger han til klubbens hjemmeside.