Elever på besøg hos Gidsel: "Besøg som disse gør os glade og giver os motivation"
Kampens stjerner var de danske profiler Mathias Gidsel og Lasse Andersson, der sammen leverede 13 mål og spillede en afgørende rolle i holdets præstation.
For Mathias Gidsel handlede sejren dog om mere end blot resultater:
"For os som hold og vores udvikling var denne kamp måske mere værd end to point. Vi holdt hovedet koldt, selv da Dinamo kom tæt på. Vi kæmper hver dag for at blive bedre," sagde den danske verdensstjerne i følge bz-berlin.de.
Udover sejren var der også en glædelig oplevelse uden for banen. Over 100 elever fra Kornmod Realskole i Silkeborg var rejst til Berlin for at se deres helte i aktion, hvilket Gidsel beskrev som en særlig oplevelse:
"Besøg som disse gør os glade og giver os ekstra motivation." sagde han videre til bz-berlin.de.
Holdkammeraten Lasse Andersson var tilfreds med sejren, men kaldte det en "pligtsejr":
"Vi skal slå et hold som Bukarest, og det samme gælder for Stuttgart på søndag. Vi er en af ligaens bedste klubber, og det skal vi bevise."
Füchse Berlin ser nu frem mod weekendens kamp i Bundesligaen med fornyet selvtillid og fokus på at opretholde deres momentum.