LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

NFH tager afsked med landsholdsbobler

Alberte Kielstrup Madsen spiller sin sidste sæson i NFH, selvom hun gerne ville fortsætte i klubben.

NFH kan i dag meddele, at Alberte Kielstrup Madsen ikke fortsætter i klubben, når hendes kontrakt udløber 30.06.25. 

Beslutningen er taget som en del af den nye træners sammensætning af truppen for den kommende sæson.

”Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke Alberte for hendes store indsats og dedikation i NFH-trøjen. Hun har været en værdsat spiller, som med sit engagement og sit bidrag på banen har gjort en forskel for holdet og klubben. Alberte har været en del af NFH’s rejse, og vi takker for hendes indsats. Vi ønsker hende alt det bedste fremover og håber, hun vil se tilbage på sin tid i NFH med glæde,” udtaler Søren Jakobsen i en pressemeddelse.

Alberte Kielstrup Madsen udtaler: 

”Jeg er utrolig ked af, at jeg skal forlade NFH. Jeg havde gerne fortsat i Nykøbing og været med videre på rejsen med at bygge endnu mere på de gode resultater, vi har opnået de seneste sæsoner. Nu skal jeg bruge den kommende tid på at finde ud af, hvor min fremtid og store håndbolddrømme skal udleves, samtidig med at jeg selvfølgelig vil slutte godt af i NFH sammen med mine fantastiske holdkammerater og ikke mindst vores gode fans, som alle betyder meget for mig.”
 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder