LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Per Jessen

Emil Nielsen er sin egen største kritiker

Emil Nielsen prøver at holde begge ben på jorden, men stjernemålmanden kan godt være lidt hård ved sig selv.

- Jeg tror, det har noget at gøre med det selvkritiske sind, jeg har. Jeg får altid lige snakket mig selv lidt ned og er måske oppe i mit hoved dårligere, end jeg måske er i virkeligheden. Jeg skal aldrig være tilfreds. Det er primært, når jeg spiller håndbold. Jeg skal gå efter hver eneste redning, jeg kan få, siger Emil Nielsen til TV2.

Han fortæller, at det hjælper ham med at præstere på et højt plan hele tiden, men omvendt kan selvkritikken også ramme den anden vej. Og til tider har han gemt sig helt væk fra omverdenen.

- Den dårlige side af det er, at jeg måske er lidt dårlig til at lægge det væk. Jeg kan godt dunke mig selv i hovedet, hvis jeg har spillet en dårlig kamp. Da jeg spillede i Skjern, kunne jeg godt gå fuldstændig inkognito i 24 timer uden at ville snakke med nogen. Det er blevet meget bedre, forklarer han.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder