Sådan beskriver Mathias Gidsel sig selv
Mathias Gidsel er muligvis Danmarks største håndboldstjerne, og derfor er det ikke unaturligt, at alle som følger Gidsel, har sin egen ide om, hvem den 25 årige vestjyske dreng er. Men nu sætter han selv nogle ord på, hvordan han bedst ville beskrive sig selv.
I et interview med DR.dk, udvælger Mathias Gidsel tre ord ud af ti mulige, som han skal vurderer beskriver ham bedst.
De tre ord Mathias Gidsel umiddelbart ifølge ham selv synes, der beskriver ham bedst er: Legesyg, stædig og sårbar.
Der hersker ingen tvivl om, at når vi ser Gidsel løbe rundt på banen, så udtrykker han helt åbenlys glæde og kærlighed for håndbold. Han elsker at udfordrer sig selv med diverse finurlige skud, anderledes indspil. Håndbold skal for Mathias Gidsel først og fremmest være sjovt. Det skal på mange måder være en leg.
Derudover er Gidsel en født vinder. Der er altid plads til at forbedre sig selv, og han stiller sig aldrig tilfreds. Vi ser det tydeligt ved dette VM, hvordan han altid ofrer sig selv, og giver sig fuldt ud i alle situationer. Der ligger en naturlig stædighed indbygget i den danske højreback.
Mathias Gidsel har også tidligere fortalt, at der også skal være plads til at vise de sider af sportens verden, som ikke altid er så lette. At det til tider kan være hårdt, og at man ikke altid behøver at være stærk i alle situationer. Det er også okay at være sårbar.
“Men ofte forbinder jeg det med, at de folk, der tør fortælle og vise, at de er sårbare, er dem, der kommer stærkest ud på den anden side, og dem der kommer længst” siger Mathias Gidsel i interviewet til DR.dk
Derfor er disse tre ord med til at give et godt indblik i, hvordan Mathias Gidsel ønsker at beskrive sig selv, og hvordan han gerne vil opfattes af andre.