Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Emil Nielsen om sit vilde 2024: "Superfed sæson"

Den unge stjerne-keeper har haft en vild sæson, hvor han for alvor fik vist sit enorme talent til EM i januar og senere kunne løfte Champions League-trofæet med sin klub, FC Barcelona.

Emil Nielsen har for alvor spillet sig ind i OL-turneringen efter en lidt vaklende start. Hans enorme talent er svært at overse og hans præstationer på banen både for landsholdet og for sit klubhold, har været helt vilde i 2024. I januar stod han stort, da Danmark tog EM-sølvet og senest gjorde han det onde ved Aalborg Håndbold, da de mødte Emil Nielsen og FC Barcelona i Champions League-finalen. 

Der er sket meget på kort tid for den danske stjerne og han har til tider haft svært ved at følge med. 2024 har været intet mindre end overvældende for 27-årige Nielsen:

“Det har flasket sig i sidste ende. Med Barcelona vandt vi Champions League snævert over Aalborg Håndbold, og det var det helt store mål. Vi tabte semifinalen sidste år, og det var et hårdt knæk. Så at vi kunne gå hele vejen i år, var sindssygt fedt. Med landsholdet har det jo været lidt mit gennembrud. Indtil videre har det været en superfed sæson,” fortalte Emil Nielsen - lidt beskedent - til Billed-bladet inden han rejste afsted til Paris.

Han tilføjer, at han er meget stolt af sine præstationer indtil videre og at han forhåbentlig skal være med til at kæmpe om, at få OL-guldet med hjem til Danmark. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER