Gidsel og Co. må selv betale for gravering af Bundesliga-trofæet
Da Füchse Berlin søndag modtog søndag trofæet efter at have sikret sig det første tyske mesterskab i klubbens historie. Men noget overraskende måtte berlinerne fejre det med den seneste vinders indgraverede holdnavn; SC Magdeburg 2024.
Og det er der en særlig grund til:
"Det er åbenbart altid sådan, at det er mesteren selv, der skal stå for det. Vi skal nu have navnet indgraveret og selv betale for det. Men vi vil ikke klage," fortæller den tidligere landsholdsstjerne, Volker Zerbe, til BZ Berlin.
Årsagen til, at graveringen ikke var klaret før trofæet skulle uddeles er, at den uhyre tætte Bundesliga skulle afgøres i sidste spillerunde. Det var derfor ikke afklaret, hvilket holdnavn der skulle graveres på trofæet - og dermed heller ikke hvem der havde ansvaret for betalingen.
Bundesliga-trofæet - den såkaldte mesterskabsskål - er lavet af sterling sølv, vejer omkring tre kilo og er 46 cm i diameter - og så er den hele 12.000 euro værd. At det er vinderen af Bundesligaen der selv har ansvaret for graveringen, fremgår af Daikin HBL's reglement.