LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Ditte Hansen

Endnu en KIF-spiller takker af for denne gang

Stregspiller Victor Lyngsø har valgt at søge andre veje i jagten på mere spilletid.

Efter endt sæson siger KIF Kolding farvel til stregspilleren Victor Lyngsø, som har valgt at søge nye udfordringer i sin håndboldkarriere.

Victor er en lokal spiller, der har taget sine første skridt på håndboldbanen i Nr. Bjert Strandhuse IF og senere videreudviklet sig i KIF Håndbold. Han blev en del af klubbens ligatrup i sommeren 2023 og nåede at optræde i 24 kampe og score 23 mål i KIF-trøjen.

Selvom det er vemodigt at tage afsked med en spiller med så stærk lokal forankring, er det med forståelse, at klubben har imødekommet Victors ønske om at finde en ny klub, hvor udsigten til mere fast spilletid kan realiseres.

”Det har været en trist og svær beslutning at skulle forlade min barndomsklub. Det har altid været og vil altid være en stor drøm at spille for KIF Kolding, tilskuerne og alle fans. Det er en drøm jeg har haft siden jeg for første gang bandt snørebåndene i Sydbank Arena. Men jeg har brug for spilletid for at forfølge min drøm og derfor har jeg taget denne beslutning. Jeg vil jeg gerne sende en stor tak til alle mine holdkammerater, alle ansatte i og omkring KIF Kolding, moderklubben, Den Gyldne hånd og de mange KIF fans. Tusinde tak for denne gang.” siger Victor Lyngsø i en pressemeddelse.

KIF Kolding ønsker Victor Lyngsø alt det bedste i hans videre håndboldrejse – og vi glæder os til at følge hans udvikling fremover.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder