Esbjerg-profil før comeback: Jeg har lagt et stykke arbejde i det
Ifølge landstræner Ole Gustav Gjekstad er de norske stregspillere særligt tilfredse med Mørks comeback i landsholdsdragten.
Nora Mørk er tilbage i den norske landsholdstrøje efter at have født sin datter i maj. Hun har ikke spillet landskamp siden august 2024, men føler sig nu klar til en ny sæson.
“Jeg er stolt over, at trænerteamet ønsker mig med igen. Jeg har lagt et stykke arbejde i det, og det betyder meget, at de ser, jeg kan bidrage og får chancen på et af verdens bedste landshold,” siger Mørk til norsk topphåndball.
Landstræner Ole Gustav Gjekstad er ligeledes begejstret for hendes tilbagevenden,
"Nora Mørk har haft en stærk sæsonstart for Esbjerg og er klar til landskamp igen. Stregspillerne er nok især glade for det, siger Gjekstad til mediet.
Mørk og resten af det norske landshold spiller EHF Euro Cup i aften mod Rumænien – opgøret spilles kl. 18.15