LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

FHK-profil afviser medaljesnak

Selv om FHK i de seneste sæsoner har etableret sig som et hold i toppen af Herreligaen, bliver der ikke talt om medaljer i opstarten til den nye sæson. Ifølge Kasper Young er målsætninger sat på pause – og det med god grund.

Efter nederlaget på 32-36 i tirsdagens træningskamp mod TMS Ringsted var fløjspilleren klar i mælet:

"Vi har fået en del nye spillere på vigtige positioner, og de skal trække et ordentligt læs. Så det med at sætte mål er ikke noget, vi har gjort eller talt om," siger han til Fredericia Dagblad.

FHK har sagt farvel til flere nøglespillere i løbet af sommeren, og selv om profiler som Sander Heieren, Rolando González og svenske Pelle Segertoft er kommet til, kræver det tid at få relationerne på plads – både i forsvar og angreb.

"Vi blev udstillet på tekniske fejl og forsvarsspil. Det er der ingen tvivl om. Lige nu er det forsvaret, der er arbejdsområdet," lyder det ærligt fra Young.

Fredericianerne spiller næste træningskamp søndag klokken 16.00 i Middelfart Sparekasse Arena, hvor norske Drammen venter.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder