Flensborgs beskyldninger er absurde, og spillerne er dårlige forbilleder for de unge talenter
Som vi tidligere har fortalt, skubbede blandt andet Mads Mensah fra Flensburg-Handewitt mikrofonerne væk under timeouts, så tv-seerne ikke kunne lytte med.
Det mødte hård kritik fra flere sider.
Flensborgs Jim Gottfridsson havde efter kampen følgende forklaring på, hvorfor de gjorde det:
"Sidste gang, vi var hos Melsungen, lyttede de udefra og videregav det."
De beskyldninger har fået MT Melsungen op i det røde felt, og de reagerede skarpt på anklagen fredag.
Sportsdirektør Michael Allendorf sagde til SPORT BILD:
"Flensborgs spillere har dog overskredet en grænse med mikrofon-aktionen. Desuden vil vi klart afvise anklagen om, at vi har spioneret på dem under en timeout. Jeg finder den påstand absurd. Fra professionelle spillere, som desuden er forbilleder for unge talenter, forventer jeg en anden reaktion."
Mere om hele Flensburg stormvejret:
- Mikrofon-drama med Mads Mensah i hovedrollen.(LINK)
- Skænderier i omklædningsrummet med Kevin Møller i hovedrollen.(LINK)
- Fansene raser, blandt andet over danskerne.(LINK)