Haagen efter vigtig sejr over Fredericia: - Det er en forløsning
På hjemmebane nappede den sjællandske klub begge point mod DM-sølvvinderne.
Søndag aften sikrede TMS Ringsted sig to vigtige point med en stærk hjemmesejr på 30-25 over Fredericia HK.
Kampen bød på intens stemning fra første fløjt, hvor et solidt TMS-forsvar satte tonen. Efter en stærk første halvleg med en 16-12-føring kom Fredericia tæt på i anden halvleg, men Andreas Haagen stod fremragende i målet og afværgede flere straffekast.
Hør Haagen sætte et par ord på sejren i et interview til klubbens Facebook-side herunder: