Flensburg forlænger kontrakten med stregprofil frem til 2028
SG Flensburg-Handewitt og den slovenske stregspiller Blaž Blagotinšek har indgået en aftale om en kontraktforlængelse frem til sommeren 2028. Det betyder, at Blagotinšek også de næste tre sæsoner vil være en fast del af det nordtyske hold, som holder til i GP JOULE Arena.
Den 31-årige slovener kom til Flensburg i 2023 fra Telekom Veszprem, via et kort ophold hos FRISCH AUF! Göppingen. Han trådte ind som erstatning for den danske stregspiller Simon Hald og har siden etableret sig som en nøglefigur i forsvaret. Med 23 blokeringer i denne sæson er han næstmest blokerende spiller på holdet, kun overgået af Johannes Golla.
”Det er et stærkt signal, at Blaz har valgt at fortsætte sin rejse med os,” udtaler SG’s direktør Holger Glandorf til klubbens hjemmesde. Træner Aleš Pajović stemmer i ned følgende:: ”Blaz er en fantastisk forsvarsspiller, men han bidrager også offensivt og giver altid 100 procent. Han er en stor gevinst for enhver træner.”
Også Blagotinšek selv glæder sig til fremtiden i Flensburg: ”Min familie og jeg føler os hjemme her, og jeg tror på, at vi som hold kan nå store ting de næste år.” afslutter han i følge klubbens hjemmeside.
Med kontraktforlængelsen har SG sikret sig en solid defensiv brik i jagten på fremtidige titler i Tyskland og Europa.