Flensburg-Handewitt kan komme tilbage på sporet, men modstanderen lover vild stemning
..når de gæster deres naboer HSV Hamburg, der også har flere danskere på holdet.
Kampen bliver spillet i den enorme Barclays Arena, og den tidligere Flensburg-stjerne og nuværende HSV-assistent Blazenko Lackovic lover en vild stemning. Han siger følgende til Flensburgs hjemmeside:
"Hallen kommer til at koge, især mod et hold som Flensburg med deres mange stjerner og høje niveau."
Blazenko Lackovic kender det nye trænerteam i Flensburg særdeles godt, for han spillede to sæsoner med Ljubomir Vranjes og Anders Eggert.
Den legendariske Blazenko Lackovic har slået sig ned i Tyskland og boet i området i 18 år. Han jubler over at være blevet tysk: "Som nordtysker er jeg nu myndig," slutter han.
Vi kommer til at følge braget tæt i eftermiddag og er klar med en masse reaktioner efter kampen og i morgen.