Flensburg tager afsked: Dansk profil vender hjem
I videoen, som kan ses herunder, hylder klubben både spilleren og mennesket Johan Hansen, der ifølge Flensburg altid mødte op med et smil på læben og bidrog til holdets gode stemning.
"Du har altid været klar på sjov og spas og har i tre sæsoner sørget for god stemning både på og uden for banen. Du satte altid holdet først. Tre sæsoner i Flensburg betyder for dig to titler i EHF European League, 142 kampe og 436 mål," skriver Flensburg på sine sociale medier.
Klubben ønsker Hansen held og lykke med retur til ungdomsklubben og understreger, at han altid vil være velkommen i det nordtyske:
"Du er altid velkommen i Flensburg, for én gang Flensburg – altid Flensburg," afslutter klubben sin hilsen til Hansen.
Se Flensburg-Handewitts rørende afskedsvideo til Johan Hansen her: