LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Fra håndboldhal til sejlerfest: Kiel-spiller får særlig ære

Verdens største sejlsportsbegivenhed, Kieler Woche, er skudt i gang for 131. gang.

Blandt tusindvis af deltagere og tilskuere har den tyske håndboldprofil Rune Dahmke fra THW Kiel fået en særlig rolle under begivenheden.

"Moin, Moin. Det er Rune Dahmke fra THW Kiel. Velkommen hjem, velkommen til Kieler Woche 2025," lyder velkomsten fra den tyske håndboldlandsholdsspiller på hovedbanegården i Kiel.

Når dagen slutter, sender Dahmke gæsterne hjem med ordene:
"Her er det igen Rune Dahmke fra THW Kiel. Jeg håber, I har haft en fantastisk dag under Kieler Woche. Nu handler det om at trække vejret, slippe dagens stress og tage alle de gode minder med hjem. Kom godt hjem! I morgen fortsætter vi."

Selv beskriver Dahmke rollen med et smil:
"Så skør en opgave har jeg ikke haft i lang tid. Det er en stor ære at være en del af Kieler Woche. Jeg har altid syntes, det var frygteligt at høre min egen stemme. Men det er alligevel sjovt og en ære," siger han til Kieler Nachrichten.

Rune Dahmke spillede allerede i et særligt Kieler Woche-trikot i THW Kiels kamp mod HSV Hamburg og understregede dengang forbindelsen mellem byen, håndboldklubben og sejlbegivenheden:

"Der findes ikke en større forbindelse end mellem Tysklands mest succesfulde håndboldklub og verdens største sejlevent."

På vandet var der allerede lørdag stor aktivitet med rekordstor deltagelse af 237 både til "Aalregatta" fra Kiel til Eckernförde. Første båd i mål blev Gerd Clausens Maxi Dolphin 75 "Calypso".

Sejlerne blev dog udfordret af svage vinde på åbningsdagen, hvilket forsinkede flere starter betydeligt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder