LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Patrick Andersen

Fra Veszprém til Plock: Polsk klub henter tidligere stjernespiller hjem

Kun få timer efter Veszprém offentliggjorde, at Sergei Kosorotov forlader klubben, står det nu klart, at den russiske storskytte skifter tilbage til polske Wisla Plock.

Kosorotov, der tidligere optrådte for Wisla Plock i perioden 2021-2023, vender således tilbage efter to sæsoner i Ungarn. Han har underskrevet en treårig kontrakt, der løber frem til sommeren 2028.

Den 26-årige venstre back glæder sig til gensynet med klubben og fansene:

“Jeg må indrømme, at jeg altid har haft en stærk fornemmelse af, at jeg en dag ville vende tilbage til Wisla. Nu kan jeg stolt sige, at jeg er tilbage. Tak til alle, der har gjort det muligt. Jeg ser frem til en passioneret og succesfuld sæson sammen med Wisla Plocks fantastiske fans,” siger Kosorotov til klubbens hjemmeside.

Wisla Plocks sportsdirektør, Adam Wiśniewski, er ligeledes begejstret over at få den russiske profil tilbage:

“Sergei har ekstraordinære offensive evner og kan med sine utraditionelle løsninger bryde enhver defensiv op. Han har allerede bevist sin værdi for klubben tidligere, og han vender tilbage mere moden og endnu mere sulten efter succes. Vi er stolte over, at han igen skal repræsentere Wisla Plock og kæmpe om de højeste mål.”

Kosorotov har i den netop overståede sæson for Veszprém været yderst målfarlig med hele 130 mål i 30 kampe i den ungarske liga, samt 63 mål i 16 Champions League-optrædener.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder