Er Füchse Berlin i krise? Nu griber ledelsen ind
Med blot 4 dages mellemrum smed Füchse Berlin både en 6- og 7-målsføring, hvilket resulterede i et exit i den tyske pokalturnering og blot et enkelt point i udekampen mod Hamburg. Topklubben har underpræsteret i anden halvleg i begge opgør, og har mistet terræn i toppen af Bundesligaen.
Administrerende direktør i klubben, Bob Hanning, har da også været nødsaget til at tage en snak med både spillere og trænere for at finde løsningen på det alamerende problem.
“Jeg er ikke ofte sammen med holdet, men jeg er fan af at finde løsninger på en begyndende kæde af fejl. Vi er nødt til at fordele ansvaret mere, vi kan ikke bare stole på en eller to spillere. Det er vores trup alt for god til”, siger Bob Hanning til SPORT BILD.
Mathias Gidsel og resten af Füchse Berlin-mandskabet skal forsøge at rejse sig torsdag aften mod Dinamo Bucuresti i Champions League.