Krickau: I øjeblikket er vi heldige
Flensburg sejrede i det nordtyske derby. Krickau roser bredden i truppen.
Danskerklubben Flensburg-Handewitt sejrede søndag eftermiddag i det nordtyske derby mod THW Kiel efter flotte præstationer fra danskerne Lasse Møller og Emil Jakobsen. Ligesom så mange andre hold har Flensburg et særdeles komprimeret kampprogram, og skal da også i aktion senere på aftenen mod kroatiske Sesvete.
Danskerklubben kan dog bryste sig af en bred trup, som cheftræner Nicolej Krickau har været god til at drage fordel af.
“Jeg tror, det er fordi, vi udnytter vores trup rigtigt. Sidste år var vi ikke så heldige med skader. I øjeblikket er vi heldige”, siger Krickau til Flensborg Avis.
Flensburg har næsten været forskånet for skader i indeværende sæson, hvor kun anfører Johannes Golla og danske Niclas Kirkeløkke har siddet udenfor.