Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Emilie Munkø Lindholdt

Füchse Berlin vs. PSG: Bittert nederlag og flere skader til truppen

Det blev en tæt affære, da Füchse Berlin torsdag aften tabte med to mål til Paris Saint-Germain. Udover det bitre nederlag blev Füchse Berlin-truppen også en skade rigere.

Füchse Berlin fik en forrygende start på kampen, hvor de lynhurtigt bragte sig foran med 3-0, men efter blot fire minutters spil, faldt Jerry Tollbring til jorden efter en duel med franske Elohim Prandi, tog sig til sit højre ben og var i tydelige smerter.

Den svenske venstrefløj måtte udgå og så ikke banen derefter:

"Jerry Tollbring har tilsyneladende noget med knæet. Jeg kan ikke sige præcist hvad, men han havde smerter. Yderligere undersøgelser vil helt sikkert blive udført i morgen, og jeg kan ikke sige noget om fraværets længde endnu, men det virker, som om skæbnen ikke er med os," sagde Füchse Berlin-træner, Jaron Siewert, til Sport Bild efter kampen. 

Füchse Berlin har været ramt på bredden af spillertruppen, hvor skader og sygdom har gjort, at de stort set ikke har stillet med fuldt hold i nogle kampe i denne sæson. Også i denne kamp, sad Lasse Andersson uden for, som følge af nogle problemer med skulderen. 

"Lasse Andersson har kæmpet med små skader i længere tid. Han har ikke trænet i løbet af ugen, og i morges gjorde vi alt for at gøre ham klar til kampen, men han signalerede, at det ikke gav mening at spille i både angreb og forsvar. Det var selvfølgelig et hårdt tab," fortæller Siewert yderligere til Sport Bild. 

Det blev til et bittert nederlag og tilsynesladende en grim skade til Tollbring, i en kamp hvor Mathias Gidsel endnu engang viste, at han er verdens bedste håndboldspiller. 10 mål blev det til fra Gidsel, der ellers har ligget syg i ugen op til kampen. 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER