Füchse har den næste brik omkring Mathias Gidsel på plads
Efter at have forlænget med den danske verdensmester Mathias Gidsel har klubben nu også forlænget kontrakten med den tyske landsholdsspiller Nils Lichtlein.
Den 22-årige playmaker har sat sin underskrift på en aftale, der binder ham til klubben frem til 2028. Det blev annonceret af Füchses sportsdirektør Bob Hanning før holdets opgør mod SG Flensburg-Handewitt.
"Det er fantastisk, at endnu en spiller fra vores gyldne generation har valgt at blive i klubben på lang sigt," sagde Hanning ifølge morgenpost.de. "Nils' spilforståelse og kreativitet er uundværlige for vores offensiv."
Lichtlein, der har spillet over 100 kampe i Bundesligaen, ser frem til at fortsætte sin udvikling i Berlin: “Jeg er meget glad for den tillid, klubben viser mig. Det betyder meget for mig at kunne blive i min hjemby og fortsætte rejsen med Füchse”. Siger Lichtlein videre ifølge morgenpost.de.
Med forlængelsen af både Gidsel og Lichtlein har Füchse Berlin sikret sig to af deres absolutte nøglespillere til fremtiden. Klubben fortsætter dermed med at bygge et hold, der kan konkurrere om titler i fremtiden.