Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Gidsel eller Maqueda? Ekspert spår vild kamp

Mathias Gidsel og Füchse Berlin gæster i aften franske HBC Nantes - vinderen af kampen booker billet til Final 4-stævnet i European League. 

Og det er bogstavelig talt vinderen, der tager det hele: Første opgør endte uden vinder, 33-33, og ekspert Lars Rasmussen spår, at det meget vel går hen og bliver lige så intenst, dramatisk og spændende i aften. 

Ekspert Lars Rasmussen sidder klar i kommentatorboksen fra klokken 20.30 sammen med Thomas Sønnichsen til at guide dig igennem returopgøret, hvor der ifølge Rasmussen ikke kan udpeges nogen forhåndsfavorit:

- Jeg ser den her kamp som 50/50. Jeg kan ikke udpege nogen klar favorit til at vinde. Man skulle mene, at Nantes har en lille favoritværdighed, fordi de er på hjemmebane, men det vil jeg ikke engang sige. Berlin, med Mathias Gidsel i front, er bare stærke og har bevist, at de kan stå imod et stort pres og komme tilbage igen. Og man skal ikke være i tvivl: Jorge Maqueda og Co. kommer til at udsætte Berlin for det største tryk og pres, de længe har mærket, siger ekspert Lars Rasmussen til HBOLD.dk.

- Èn ting er dog sikkert: Jeg vil blive meget overrasket, hvis én af holdene løb af sted med en storsejr. Det har jeg svært ved at se for mig. Det er to verdensklassehold med store stjerner på samtlige positioner, og det bliver uden tvivl en seværdig kamp med masser af fede detaljer, spektakulære redninger og flotte mål. Det bliver en lækkerbisken af en håndboldoplevelse, som alle skal se.

Foruden Berlin og Nantes spiller Skjern hjemme mod rumænske Dinamo Bukarest, mens Sporting hjemme tager imod Niclas Kirkeløkkes Rhein-Neckar Löwen og Flensborg byder svenske Sävehof velkommen.

Sidstnævnte kamp anser Lars Rasmussen som den mindst spændende:

- Danskerklubben Flensborg er nærmest allerede videre. Det er selvfølgelig sagt med den største respekt til Savehof, men de tabte altså deres hjemmekamp med 40-31 og ni mål på én af Europas største og bedste udebaner er altså en tæt på umulig opgave. 

Pluto TV viser først Skjerns kamp mod Bukarest fra klokken 18.30 med kampstart klokken 18.45, mens opgøret mellem Nantes og Berlin sendes umiddelbart efter. Og du kan se med helt gratis.

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER