Hollandsk landstræner åbner op om Estavana Polman
Den tidligere Esbjerg-stjerne Estavana Polman er udeladt fra Hollands EM-trup som følge af den nye landstræners strategi om at give plads til den kommende generation.
Døren til landsholdet er dog ikke permanent lukket. Selvom fravalget af både Polman og Laura van der Heijden vakte stor opsigt understreger landstræneren, Henrik Signell, at beslutningen ikke er permanent,
“Nej, døren er ikke lukket, som jeg har været ret tydelig omkring. Det gælder europamesterskabet nu, og vi vurderer igen efter mesterskabet”, udtaler Signell til TV 2 Sport, og tilføjer,
“Som træner for et landshold er der flere perspektiver end bare her og nu. Der findes også en fremtid, hvor yngre spillere behøver erfaring”.
Det hollandske landshold spiller deres første kamp i turneringen fredag, når de møder Island. Kampen fløjtes i gang kl. 20.00.