Marc Uhd før Nordsjælland: - Vi skal op mod et dedikeret hold
Ribe-Esbjerg HH har brug for pointene, mens Nordsjælland allerede er fri af nedrykningsspillet.
Ribe-Esbjerg HH skal onsdag en tur til det sjællandske, hvor Nordsjælland Håndbold venter i kvalifikationsspillet.
Modstanderne i lysegrøn er allerede sikret en ny sæson i Herreligaen i næste sæson – som det eneste hold af alle.
REHH har derimod brug for pointene, og cheftræner Marc Uhd er helt bevidst om opgaven, der venter. Han udtaler følgende til klubbens hjemmeside:
"… Vi skal op mod et dedikeret hold. Vi har i de sidste kampe leveret et spil, der gav mange muligheder. Vi skal sørge for at få scoret på chancerne. Vi ved godt, at der fortsat står meget på spil, og at vi har brug for pointene.”
Kampen i Helsing Hallerne fløjtes igang kl. 19.00