Horsens-profil: Jeg er sindssygt ked af det
Horsens Håndbold Elite tabte fredag aften med mindst mulig margin, 31-30 mod København Håndbold. Dermed missede klubben en historisk semifinaleplads – og det fik følelserne helt frem hos holdets store profil, Mai Kragballe.
Lige efter slutfløjtet var det en dybt berørt Kragballe, der satte ord på nederlaget:
“Det er fandeme nederen,” sagde hun til TV 2 SPORT, tydeligt påvirket af nederlaget.
Efter at have sundet sig vendte Kragballe senere tilbage og satte perspektiv på sæsonen, hvor stoltheden langsomt meldte sig:
“Selvfølgelig er jeg stadig sindssyg ked af det og træt af det, men – nu blev jeg helt rørt – jeg er bare sindssygt stolt. Jeg synes bare, at den her gruppe af piger har været sindssygt seje, og vi er bare kommet fra ingenting og var så en kæmpe bejler til den her semifinale," sagde Kragballe.