LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

Nikolaj Hennecke Jensen

Hvem ellers end Nora Mørk?

Nora Mørks eneste aktion i semifinaleserien mod Ikast Håndbold blev det straffekast efter tid, som nordmanden skød, scorede på og dermed sendte Team Esbjerg i DM-finalen.

Dommerparret Jacob Jæger Pagh og Kalle Thygesen signalerede straffekast i de døende sekunder af den anden DM-semifinale mellem Ikast og Team Esbjerg. 

Gæsterne skulle bruge en scoring for at være sikker på en DM-finale allerede i aften. Og de hvidblusede Esbjerg-spillere var ikke i tvivl om, hvem der skulle stå med afgørelsen i hænderne.

Rikke Iversen, Michala Møller og Co. pegede demonstrativt ud på bænken mod ingen andre end Nora Mørk. Naturligvis.

- Hvem ellers?, siger ekspert Lars Rasmussen til HBOLD.dk.

- Selvfølgelig peger alle på Nora Mørk. Selve skuddet går ikke over historien som det bedste nogensinde, men det er fløjtende ligegyldigt. Jeg ville til hver en tid have gjort det samme. Hun har jo nerver af stål og er en håndboldspiller fra en anden planet. Der er ikke mange, der kan det, som Nora Mørk kan. Hun er verdensmester i nervespillet, og selvom hun ikke har spillet nogen minutter på banen i de her to kampe, så har hun haft lige så høj puls under kampene som sine kollegaer på banen. 

- Hun lever sig så meget ind i det her, og hun er en gave at have holdet. Hun er enhver træners største drøm. Hun er der bare, når det hele skal afgøres. Puha for en afslutning - det er en hård skæbne for Ikast, der virkelig kæmpede det bedste, de har lært og virkelig fandt noget andet frem end den første kamp. Team Esbjerg buldrer derudaf og er fortjent klar til endnu en finale - og uanset om de møder Nykøbing eller Odense er store favoritter, slutter Lars Rasmussen.

Nora Mørks statistik for semifinaleserien ser ud således:

1 mål på 1 skud - og hvilket mål!

33-33 blev den anden DM-semifinale.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder