Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Nikolaj Jensen

Hvor langt driver den indre motivation Mia Rej?

Mia Rej har meget andet i tankerne lige nu end håndbold - men når hun kommer ud på den anden side af graviditet og sin tredje korsbåndsskade, så vil hun gerne fortsætte håndboldkarrieren. 

Til sommer er den stærke playmaker fortid i Odense Håndbold - klubben har simpelthen ikke ønsket at forlænge kontrakten med den tidligere landsholdsplaymaker, der hurtigt var ude at melde ud, at hun agter at fortsætte sin professionelle håndboldkarriere.

Men det sker - af naturlige årsager - først, når hun har født og er kommet godt ovenpå sin alvorlige knæskade. 

I første omgang satser Mia Rej på at komme tilbage i den danske liga - men hvor langt driver den indre motivation egentlig den karismatiske playmaker? 

Landsholdet? 

- Det ved jeg ikke. Det skal jeg ærligt kunne sige. Man skal aldrig sige aldrig, men det kan godt være, det ser lidt svært ud. Jeg kommer aldrig selv til at lukke den dør, siger Mia Rej til HBOLD.dk og slår fast:

- Det bliver landstrænerens job at sige nej. Lige nu venter jeg på mit første barn og går og hygger mig med det og genoptræner med mit knæ. 

- Jeg føler, jeg har mere at give af endnu. Jeg har følelsen af, at jeg gerne vil have lov til at stoppe på mine egne præmisser. Jeg håber, jeg kan få lov til det. 

- Hvor har du den motivation fra?

- Det ved jeg ikke. Nu må vi se, hvor lang tid der går. Jeg tror bare, det er en indre motivation. Hvis jeg stadig har den, så har jeg tænkt mig at forfølge den. Nu må vi se, hvordan det bliver at blive en familie og mor. Det er svært at vide.

- Vi må se, hvordan det bliver. Jeg ved ikke, hvordan min krop reagerer. Jeg ved ikke, hvordan knæet reagerer, så det er svært at sige noget om, men jeg håber, der er ligabold gemt i mig endnu, slutter Mia Rej.

Mia Rejs seneste optræden i den rød-hvide-trøje skal findes tilbage til den 2. oktober 2022, hvor Norge vandt med to kasser.

Mia Rej har siden debuten i 2016 spillet 40 A-landskampe med 90 mål til følge.

Men hvor fortsætter hun egentlig karrieren? Det har hovedpersonen sat ord på lige her: Mia Rej kommenterer på klubrygter: - Selvfølgelig er det interessant

Det læser brugerne på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER