Det læser de besøgende på HBOLD lige nu

Line Jensen

Møllgaard: "Der er ingen tvivl om, at bolden ikke er inde, inden hornet lyder"

Aalborg Håndbold led torsdag aften et bittert nederlag på udebane mod Telekom Veszprém.

Det lignede ellers et Aalborg-mandskab i kontrol, som lå i front fra start til slut. En fejlaflevering kostede dyrt i døende sekunder, som gav Veszprém og Yahia Omar muligheden for at score til stillingen 32-31. 

Et mål som efterfølgende har skabt stor utilfredshed hos Aalborg-holdet: 

“Der er ingen tvivl om, at bolden ikke er inde, inden hornet lyder. Veszprém-spillerne står jo også og griner en lille smule, men dommerne havde ikke mulighed for at gå ud og se video. Det var i hvert fald dét, de sagde. Og da deres første fornemmelse var, at bolden var inde, så tæller den selvfølgelig”, udtaler Henrik Møllgaard til TV2 Sport. 

Veszprém trækker sig altså sejrrigt ud af det første opgør i knock-out fasen i dette års Champions League, på trods af den meget tvivlsomme, men særdeles kampafgørende kendelse. 

Aalborg Håndbold har stadig muligheden for at kvalificere sig til Final4 i Köln, når de får besøg af Veszprém på onsdag i en fyldt Sparekassen Danmark Arena. 
 

Det læser de besøgende på EUROPAMESTER lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER